I går kom jeg tilfældigt igennem min barndomsgade, og kunne ikke lade være med at tænke på Kim Larsens tekst ‘Forklædt som voksen’, for det var jo lige netop det jeg var.

Vi var ca. 100 unger fordelt på 36 huse i en lukket gade med grønne områder. Det var dengang, hvor en anden forælder godt måtte “holde en i ørerne” hvis man trådte ved siden af. Det er vist nok det der hedder medansvar, noget der efterhånden er på retur.

Nå, men det var egentlig en sjov begivenhed fra min barndomsgade, som jeg vil dele med den der har lyst til at læse om den.

Vi havde i gaden en vicevært som mildets talt hadede børn, (og dem var der jo som sagt mange af) det gjorde hans kone foriøvrigt også så de passede godt til hinanden. En sport som de holdt meget af, var at “fange” min enlige mor når hun kom træt hjem fra arbejde, for at beklage sig over hvad min bror havde lavet i løbet af dagen. Det kunne bla. være en så stor forbrydelse som: at betræde græsset på de grønne områder. Områderne blev senere indhegnet i pigtråd, så var det problem løst

En dag ringede viceværtens kone på døren for at beklage sig, men der var min onkel tilfældigvis på besøg, så han gik ud og åbnede døren. Jeg skylder lige at beskrive konen: For ikke at sige noget nedladende om hendes størrelse, vil jeg bare beskrive hende ’som en der satte pris på en go’ lagkage’. Nå, men hun hælder sin galde ud, som sædvanligt, og som svar siger min onkel: ‘Gid du må falde og brække dit ben!’ Konen stirrede ham koldt i øjnene og sagde: ‘ Pas på med hvad du ønsker for andre, det kan ske for dig selv ‘ Min onkel kigger et kort sekund op og ned af hende, og udbryder så: ‘ Nå, men så gid du må falde i dine patter! ‘.

“Jeg ved det for jeg kørte forbi
forleden dag forklædt som voksen
fremmedgjort, umyndiggjort
total anonym og forvokset”          Kim Larsen.

Under kategorien Hygge