Efter først at være dømt af en folkedomstol
Fortsættelse af artikler fra Anden Verdenskrig under kategorien: Historie.
(Herning Folkeblad, onsdag den 2. maj 1945)
Bern 1. maj R.B.
Ifl. meddelelser fra Italien fra engelske og amerikanske kilder er en række af det republikanske-fascistiske Italiens ledende mænd deriblandt Benito Mussolini, blevet dræbt af de antifascistiske styrker.
Offentlig udstilling af ligene i Milano
Det oplyses, at Mussolini og nogle af hans nærmeste medarbejdere blev henrettet af en folkedomstol efter at de var blevet arresteret ved Como-Søen nær den svejtsiske grænse.
Foruden Mussolini er bl.a. Marskal Graziani, Scorza og den tidligere partisekretær Farinacci blevet henrettet.
Ligene blev udstillet offentligt på en plads i Milano og blev, efter hvad der meddeles fra Berlin, udsat for den mest uværdige behandling. På tysk hold mener man, at de afskyelige scener i forbindelse med Mussolinis død har oprørt den selvtænkende del af den italienske befolkning. Den såkaldte nationale befrielseskomite har nemlig udsendt en erklæring om, at udrensningen af fascistiske elementer fremtidigt må gennemføres i fuld overensstemmelse med loven. Henrettelserne af Mussolini og hans medarbejdere var, hedder det i erklæringen, dog nødvendig for at manifestere bruddet med fortiden.
Mussolini og nogle af hans mænd blev pågrebet, da de ville overskride den svejtsiske grænse, for at finde et fristed i Svejts.
Kardinal fortæller om sin sidste samtale med Mussolini.
Den tidligere diktator var fortvivlet og modløs, men ikke bodfærdig.
London 4. maj (RB)
Milano, Cecil Sprigge, meddeler:
Milanos kardinal, Schuster, har overfor mig gengivet en privat samtale, han havde med Mussolini umiddelbart før hans flugt fra byen. Mussolini forsøgte at overskride den svejtsiske grænse, iført en menig tysk soldats uniform. Han blev dog som bekendt genkendt af toldfunktionærer og henrettet ved skydning i Como af italienske patrioter.
For mig var Mussolini, udtalte kardinalen, en sjæl, der skulle frelses. Vi talte over en time. – Mussolini erklærede sig rede til at opløse hæren og trække sig personligt tilbage med 3000 mand ved Val Tellina. Jeg gjorde klart for ham, at dette ville medføre fortsatte kampe.
Mussolini mente, det kun ville vare kort tid. Da jeg gav udtryk for tvivl om, at blot så meget som 3000 mand ville følge ham, indrømmede Mussolini dette i hjælpeløse vendinger. Han var overordentlig stærkt deprimeret. Jeg sagde Mussolini! De må angre Deres synder og forbedre dem på de onde dage, der er blevet sendt af Gud for at give dem lejlighed til at gøre bod. Følg Napoleons eksempel. Pius d. 7 trådte i skranken for Napoleon. Pius d. 12 vil bestræbe sig for at formilde Deres skæbne.
Beundrede englænderne
Mussolini gav derefter udtryk for sin beundring for briterne og bemærkede, at tyskerne havde ofret 15 millioner menneskeliv og russerne ligeledes millioner af mennesker. Briternes krigsofre havde kun udgjort 266.000 mand foruden 300.000 kolonitropper.
Korrespondenten spurgte kardinalen, hvorvidt han havde anset Mussolini for bodfærdig. Kardinalen svarede: Han var ikke i et bodfærdigt menneskes tilstand. Han var altfor modløs og langt fra relegiøs tro. Det ville havde været muligt at påvirke ham, men der var ikke tid dertil.
Under kategorien Historie
Indlæg skrevet af John d.11 december, 2008
Jeg ville gerne spørger om der er nogen der kender noget til Mussolini. Hvis der er nogen, så skriv noget. Men helst stik ord.
Hej Farah!
Er det noget bestemt du skal bruge det til.
DR2 har haft en serie om Mussolini, 3 afsnit tror jeg nok det var.
Jeg har nogle gamle tidsskrifter fra 1926, hvor Mussolini bliver fremhævet som en stor og moderne leder. Det var så noget før han blev lidt for gode venner med ham tyskeren der