Jeg søgte forleden nogle informationer om Glam Rock-gruppen The Sweet, og her læste jeg om forsangeren Brian Connolly’s triste skæbne.
Hvis du ikke lige ved, hvem The Sweet var, kommer der her en gennemgang:
The Sweet var en engelsk Glam Rock-gruppe (glamour, plateaustøvler og glitter), der havde enorm succes i det meste af verden i første halvdel af halvfjerdserne.
The Sweet blev dannet i 1968 og spillede en genre, der ligger op af The Who og Led Zeppelin. Gruppen var nærmest annonnym lige indtil de rendte ind i sangskriverparret Nicky Chinn og Mike Chapman (også kaldet Chinnichap), der skaffede dem en pladekontrakt. – Chinnichap skrev også mange hits for Suzi Quatro og Smokie – Nu var genren “Tyggegummi Pop”. Bløde sange, der nok appellerede mest til pigerne. Senere blev blev der tilført mere (Glam)Rock i musikken. – I Danmark var det på samme tidspunkt Walkers, der repræsenterede Glam Rocken.
The Sweet havde indkasseret et hav af guldplader. Så mange at Brian Conolly nærmest havde tapeseret hele entreen med dem. Af top 5 singleplaceringer var der i Tyskland 14, England 8 og USA 2. I hele Europa var der topplaceringer. Som før nævnt, så havde Chinnichap skrevet de fleste hits, men af de få, som The Sweet selv havde skrevet, var deres største hit “Fox On The Run” (singlen opnåede diamant i 1975) fra albummet “Desolation Boulevard”, der efter min mening er klart det bedste. Desolation Boulevard blev udgivet i to versioner – en for Europa og en for USA, hvor nummeret “Man With The Golden Arm” var inkluderet. Nummeret indeholdte en lang trommesolo leveret af Mick Tucker, der på det tidspunkt blev regnet for en af verdens bedste trommeslagere. Mick Tucker døde desværre i 2002 af leukæmi.

Efter 1975 gik det stødt ned af bakke for The Sweet. Glam Rockens tid var ved at være forbi, og Brian Conollys store alkoholforbrug satte definitivt en stopper for gruppens samlede fremtid. The Sweet turnerede stadig op gennem starten af firserne, men uden Conolly ebbede det hurtigt ud. I dag turnerer Andy Scott videre med sangene.
Brian Conolly havde opnået det som alle i dag kæmper for i X-Factor og lignende programmer. Han havde succes, berømmelse, en kæmpe villa med en tilhørende stor bilpark. Men hans massive alkoholforbrug gjorde, at han langsomt, men sikkert, mistede alt.
Brian Conolly havde haft flere hjerteanfald, inden han i 1997 døde af leversvigt. Hans kiste blev båret ud af kirken til tonerne fra en af hans yndlingssange “The Six Teens” (Nr. 1 i Danmark juni 1974).
I 1987 lavede den tyske TV-kanal ARD et interwiev med Brian Conolly. De mødte ham i en lille mørk lejlighed en times kørsel fra London. Her sad han med kun minderne tilbage.
Under kategorien Musik
Indlæg skrevet af John d.30 januar, 2010
