Bruce Springsteen i Herning – Knapt så godt

Så var der koncert med “Bossen” Bruce Springsteen i Herning, og hvor er den mand da bare fuld af energi. Men, men, men Messecenter Herning. Er det jeres grådighed, der gør at I lukker så mange mennesker ind på så lille et område?

Skuffelsen lyste ud af øjnenen på mange af de tilskuere, der var kommet langvejs fra for at få en god oplevelse. “Er der nogen, der har set ham?” lød det spøjst fra flere af de tilskuere, som desværre for dem ikke havde garderhøjde. “Publikum stod og hoppede til musikken” Nej, det var sgu for at få et glimt af ham.

Galant, som jeg er, løftede jeg konen op, for at hun i et kort sekund kunne få et glimt af hendes idol, så kunne hun jo passende fortælle om, hvad der foregik. Ideen havde jeg fået ved at kigge på de omkringstående. Nogle havde helt givet op, og stod så bare bag ved nogle af teltene for at spise popcorn.

Jeg har været til mange koncerter, rundt om i Europa, og aldrig har jeg stået så tæt, at jeg hverken har kunne høre eller se. Det jeg var kommet efter – en god oplevelse i selskab med Bruce springsteen, druknede i en mærkelig “kagedåselyd”. Selv de to videoskærme var svære at få øje på i folkemængden. Nå, men lyden blev da heldigvis bedre hen ad aftenen. Måske, det var vinden der skiftede retning og øllet der kom til sin ret ;)

Nu kan jeg så trøste mig med, at de penge jeg har brugt på billeten nok kommer godt igen i min kommunekasse. Men for de mange tilrejsende, der kom langvejs fra, skylder Messecenter Herning dem nok en god oplevelse. Bruce Springsteen gjode sit til, at det skulle blive en god aften, men omgivelserne var bare ikke til det.

Et lille beskedent råd fra mig til Messecenter Herning: luk færre personer ind, og så i stedet øge omsætningen på salget af øl, sodavand, pølser etc.

Næste gang der kommer en koncert i Herning med en stor kunster, som jeg kan lide, så håber jeg på at kunne skaffe en billet til de gode pladser. Ellers, så bliver jeg bare hjemme.

Far er ikke sur. Bare en lille smule skuffet ;)


Under kategorien Musik

Indlæg skrevet af John d.10 juli, 2009

Tags:

Skriv en kommentar

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet men skjult)

Webside

Kommentar

Flere indlæg