David Gilmour Pink Floyd – En musikquiz

David Gilmour Pink FloydDette billede af guitaristen fra Pink Floyd, David Gilmour, stammer fra albummet ‘Dark Side of The Moon’ som blev udgivet i 1973. Albummet, som er min helt klart foretrukne, er optaget i Guinness Book of Records, da det har ligget på USA’s top 200  i 741 uger (fra 1973 til 1988), deraf  591 i træk, hvilket intet andet album har præsteret. Pink Floyd er Englands næst mest sælgende gruppe, over 180 millioner albums, kun overgået af – ja, det ved du jo godt.

Nu er jeg jo sådan lidt til guitar, og må jeg i den forbindelse nævne (som Margrethe siger), at soloen på nummeret ‘Comfortably Numb’ fra livealbummet ‘Delicate Sound of Thunder’ er kåret til verdens bedste guitarsolo. For en god ordens skyld skal jeg live nævne, at studieversionen stammer fra albummet ‘The Wall’, som jo netop i år fylder 30. Læs mere…

Under kategorien Quiz

Indlæg skrevet af John d. 3 april, 2009
Kommentarer (0)

Tags:

Hvem er denne trubadur? – Musikquiz

Nu kan det da ikke blive nemmere, vel? Denne unge mand med det drengede ansigt blev spået en stor karriere, næsten på højde med Bob Dylan’s – Han trak også vejret gennem en mundharmonika mens han spillede guitar. Det hele faldt til jorden, da han ragede uklar med hans pladeselskab. Han blev nægtet at udgive hos andre selskaber i hans kontraktperiode, og gik derfor næsten i glemmebogen. (han står ihvertfald ikke i mit rockleksikon) Hans musik bliver dog, sådan jævnligt, spillet i radioen og det hænder, at hans musik også bliver brugt i film.

Præmien er vanen tro et link til din hjemmeside ;)

PS. Skulle Ejvind komme forbi, så må han også gerne gi´et bud.

Under kategorien Quiz

Indlæg skrevet af John d. 12 februar, 2009
Kommentarer (0)

Hvem tilhører disse smukke øjne ? Musikquiz

Ejvind fandt svaret på det forrige spørgsmål, så her kommer endnu et spørgsmål til musikquizzen. (Der er forresten en quiz der ikke er blevet løst endnu)

Det er da for nemt, ikk

Hvem tilhører disse smukke øjne ? Denne sangerinde som desværre ikke er her mere, blev født i England og havde stor succes op gennem tresserne. Hun havde en del personlige problemer ang. hendes seksualitet og religion. Læs mere…

Under kategorien Quiz

Indlæg skrevet af John d. 12 januar, 2009
Kommentarer (4)

Endnu en lille musikquiz

Endnu en lille musikquiz. Da den første quiz jo ikke er blevet løst, men måske bliver det senere, så kommer her et nyt spørgsmål som måske er en smule nemmere.

Hvem er denne pæne unge mand som blev født et sted i USA i 1949. Et hint kan måske være klaveret, som mest bliver brugt til rock og pop.

Og det var så alt hvad der var om denne musiker.

Den “store” præmie, er som for den forrige, et link til din hjemmeside vist her på bloggen i et år.

Under kategorien Quiz

Indlæg skrevet af John d. 22 november, 2008
Kommentarer (3)

Tags:

En lille quiz måske ?

Billedet i mit banner (øverst) er et jeg har ‘lånt’. Ved du måske hvor jeg har lånt det fra ? Det eneste hint du får er at billedet stammer fra et musik-album. Jeg tror, at du skal være noget af kender for at løse opgaven, da det kun er et snit af et større billede. Kan du svare rigtigt på spørgsmålet, så er der en lille præmie i form af et link til din hjemmeside vist i venstre side af bloggen i et år.

Under kategorien Quiz

Indlæg skrevet af John d. 17 september, 2008
Kommentarer (4)

Tags: