Så blev det den 4. maj, og traditionen tro skal der sættes lys i vinduet.

Kim Larsens sang “Flyvere i Natten” fra albummet Kielgasten
handler om netop den 4. maj 1945.

“Jeg kan høre flyvere i natten
er det fjende eller ven
er det nu det sker er det nu de kommer igen.

Jeg sætter lys – lys i mit vindue
til minde om alle dem der forsvandt engang
og som aldrig mere kom hjem.

Vidste de at det var forbi da de så det ske?
Jeg håber de må se mit lys
Hvis de kommer forbi – ja kommer forbi”

Den 5. maj 1945 var en glædens dag, men der var også tid til eftertanker og håb for fremtiden.

Herning Folkeblad skrev:

Danmarks store Glædes- og Frihedsdag

Efter over 5 års besættelse er lænkerne endelig faldet – næsten lige så pludseligt, som de i sin tid blev os pålagt! Dagen, som vi alle har drømt om i disse tunge år, er oprundet. Sammen med foråret har friheden og menneskeligheden atter holdt sit indtog i Danmark. Besættelses-fængslets døre slås åbne på vidt gab, og endnu blændet, træder det danske folk ud i frihedens gyldne solskin. det er det lykkeligste øjeblik i vort folks historie!

Disse frygtelige års begivenheder har krævet tunge ofre, også i vort land. Hvor omfattende og store kan endnu ikke gøres op. Men medregner vi – som vi naturligvis må gøre det – de sømænd og fiskere, der satte livet til under udførelsen af deres gerning, må ofrene tælles i tusinder. I denne den genvundne friheds første morgenrøde går tankerne først og fremmest til de magter, hvis sejrrige kamp har muliggjort også vor befrielse, og dernæst til de ofre, vi selv har bragt. Og de indskrænker sig ikke til dem, der har sat livet til, men antallet af ofre omfatter også de endnu flere, der mistede førligheden under beskydninger, i Gestapos fængsler og i koncentrationslejrenes rædsler. Det vil være en hellig forpligtigelse for Danmark, hvis genopbygning vi nu skal begynde på, at drage omsorg for de efterladte og i gerning at vise fædrelandets taknemmelighed, på hvilken del af den danske front ofret så er blevet bragt. Tavse og dybt grebne står vi på denne dag i tankerne ved Danmarks tusinder af nye grave.

Men også i materiel henseende har krigen krævet store, ja uhyre ofre af os. Hvor stor vil først efterhånden vise sig. Vi er, som det så ofte er blevet sagt, blevet et fattigt folk med tømte lagre, for slidte transportmidler, en delvis ødelagt industri og udpinte jorder. Et vældigt genrejsningsarbejde ligger foran os. Men sammelignet med så mange andre af Europas folk er vi trods alt sluppet billigt, også på dette område, og det vil blive en fryd for det danske erhvervsliv, når det efterhånden påny kan komme i fuldt sving og prducere alle de ting til det civile behov, som vi så højlig trænger til, lige fra boliger og skibe til klæder og direkte konsumvarer, for blot at nævne enkelte af de mest påkrævede ting.

Vi vil ikke – heller ikke i dag – lukke øjnene for de store vanskeligheder, der ligger foran os, og der er grund til at advare mod den optimisme, der giver sig udtryk i den opfattelse, at når blot krigen holder op, så vil alting blive godt. En så frygtelig krig som denne – uden sammenligning den værste i menneskehedens historie – kan ikke rase i henved 6 år, hvorefter man dagen efter dens afslutning kan tage fat der, hvor man slap ved krigsudbruddet. Den gamle tid vender ikke tilbage. Det gør den forøvrigt aldrig. En ny slægt skal bygge et nyt og bedre Danmark, end det, der gik under hin 9. april 1940. Den vil forhåbentlig lære af de bitre erfaringer, vi har høstet siden da, og bibeholde de gode ting fra fortiden. Og de var ikke så få. Til dem hørte først og fremmest det åndelige og materielle grundlag, vi byggede på, først og fremmest vore grundlovsmæssigt sikrede rettigheder og friheder.

Men morgendagens problemer løber ikke fra os. I dag, på Danmarks store glædes- og frihedsdag, skal der ikke tages standpunkt til de kommende problemer. Vi vil forsøge at bære befrielsesglæden på en lige så værdig måde, som vi har båret ydmygelsens og fornedrelsens tunge åg i alle disse år. Hvor var det en lykke for standhaftigheden og udholdenheden, at vi ikke dengang vidste eller anede, hvor lang vor smertens vej skulle blive. Men nu er den vandret til ende, og vi vil give hverandre håndslag på, at besættelses-årenes største aktiv: den nationale solidaritet må blive bevaret. Der vil blive bevaret. Der vil blive rig brug for den også i fremtiden.

Over for de i talmæssig henseende fåtallige kredse, der har brudt denne nationale solidaritet og er trådt i fjendens tjeneste, er regnskabets dag nu inde. Det er et af de mørke kapitler i vort folks befrielseskamp, at der har været mænd og kvinder, som for Judaspenge har ladet sig forlede til at falde deres egne landsmænd i ryggen eller skamløst at udnytte situtionen til egen vinding, og med dem bør der gøres op. Men det skal både for dem og for andre krigsforbrydere ske på lovens grund og for domstolene. Danmarks genvundne frihed skal ikke skændes af selvtægt og lynch-justits. Den knuste nazisme skal ikke i døden have den triumf, at de, der overvandt den, tyede til dens egne metoder ved retshåndhævelsen efter dette ragnarok. Vi skal tværtimod også i sejrens og oprejsningens time holde fast ved de retfærds-principper, der for os alle i dag står som de egentlige sejrherer over diktaturets og tyranniets onde magter.

Under kategorien Historie