Elektronisk pest over Europa ?

Nu er dette indlæg ikke for ‘at male fanden på væggen’ men…..

Der har i verdenshistorien været flere ‘bundvendinger’, hvor højtudviklede kulturer dør ud. Afrika – ja, det har været den højst udviklede kultur i mere end et årtusinde, godt hjulpet af klimaet men alligevel. Grunden til at det er Afrika jeg nævner er at de nok står længst tilbage med trådløs kommunikation. I Asien er det jo allerede langt fremme. Står Afrika til at blive en førende kultur igen? Måske, og her kommer min begrundelse.

Den trådløse kommunikation stormer frem, men er konsekvenserne gennemtænkt? Det ved jeg ikke et klap om, men gør andre? For nogle få år tilbage kom det frem, at nogle elektriske hæve- sænkeborde til kontorbrug udgjorde en sådan strålingsfare, at det kunne medføre sterilitet at arbejde ved dem. Hvordan påvirker det vores organisme at være omgivet af stråling fra morgen til aften? Et skrækscenarie, hvor en hel genration af arbejdsdygtige efterhånden udvikler problemer med at koncentrere sig, celleforandringer, tab af forplantningsevne  osv. kan få den konsekvens at det højtudviklede Europa må vige pladsen for de nu underudviklede lande – Altså en kulturel bundvending.  Et meget brugt udtryk ‘Historien gentager sig selv’ er jo ofte velbegrundet. Man kan ikke standse udviklingen, men man kan måske nogen gange bremse op og give tid til overvejelser.  Jeg kan jo selvfølgelig godt unde Afrika fremgang, men helst ikke på grund af den beskrevne hypotese.

Nogle eksempler på produkter hvor det er gået lidt for hurtigt:

Thalidomid-skandalen. Et for hurtigt frigivet produkt mod morgenkvalme til gravide, som medførte deformitet af fosteret.

Uhæmmet brug af DDT sprøjtet direkte på mennesker fra fly. ( I kontrolleret form redder DDT mange menneskeliv i kampen mod Malaria)

I 1950′erne blev antibiotika drysset ukritisk på madvarer som en erstatning for køleskabet med  stafylokokkers resistens over for penicillin til følge.

Også i 1950′erne bliver asbest, i enorme mængder, brugt som byggematerialer til trods for at en undersøgelse helt tilbage i trediverne havde påvist en stor sundhedsfare ved brugen af asbest.

Brugen af røntgenstråler i skotøjsforretningerne fra 1920 og frem til? En populær form for måleteknik til at finde den nøjagtige pasform i skoen.

Verdens største satsning må nok være den første prøvesprængning af atombomben i New Mexicos ørken. Flere af forskerne, der havde været med til at fremstille bomben, var i tvivl om selve Jordens kerne ville blive påvirket af eksplotionen.


Under kategorien Samfund

Indlæg skrevet af John d.23 september, 2008

Tags:

Skriv en kommentar

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet men skjult)

Webside

Kommentar

Flere indlæg