10 krigs-forbrydere henrettet

Jeg har altid interesseret mig meget for 1.- og især 2. verdenskrig. Forleden kom min mor forbi med nogle aviser som hun havde gemt, da hun åbenbart som barn har haft den samme interesse som jeg :)   Aviserne (Herning Folkeblad) omhandler store begivenheder fra krigens tid. Jeg vil fremover gengive brudstykker af artiklerne, efterhånden som datoerne for begivenhederne dukker op. Jeg håber, at jeg  ikke kommer i konflikt med ophavsrettighederne.

(onsdag den 16. oktober 1946)
10 krigsforbrydere vandrede til skafottet i nat. De døde tappert, men ikke som martyrer. – Gøring fik indsmuglet en gift-ampulle og døde på samme måde som Himmler

Chancerne for selvmord var 1 mod 1 mill.
Man har regnet med, at chancerne for at begå selvmord indenfor Nürnberg Fængslet var 1 mod 1 million, men Gøring fandt alligevel sin chance. Amerikanske politiofficerer undersøger for tiden, hvorledes han har været i stand til at få fat i giften og skjule den under den daglige systematiske undersøgelse af hans celle. Resultatet af denne undersøgelse vil blive tilstillet Firemagtskommissionen. Udvalgets formand er en neutral officer fra 3. hær. Der er indtil kl. 9.10 ikke foretaget nogen arrestation, og ingen påtænkes.

Tre skafotter i gymnastiksalen
Mens Gørings lig lå i lighuset, blev de øvrige 10 naziledere hængt i den bombehærgede gymnastiksal, hvor der var rejst tre skafotter, tømret af råt træ. Inden henrettelserrne fik de dømte et sidste måltid, der var større end det sædvanlige, men der var dog ikke tale om et særligt traktement. De dømte fik to gange meddelelse om tidspunktet for henrettelsen, og Keitel fik tid til at bringe sin celle i orden, som han havde bedt om det.

Henrettelserne foregik i samme rækkefølge som de, hvori de sad i retssalen, altså følgende: Ribbentrop, Keitel, Kaltenbrunner, Rosenberg, Frank, Frick, Streicher, Sauckel, Jodl, Seyss-Inquart.

De dømtes sidste ord
De dømte fik alle lov til at sige et sidste ord, og kun nazifilosoffen Rosenberg nøjedes med at sige nej. Ribbentrop sagde med fast stemme: ‘Gud bevare Tyskland. Mit sidste ønske er, at den tyske enighed må vedblive at bestå, og at der må blive skabt forståelse mellem Øst og Vest og verden få fred’.

Jødehaderen Streicher, der var angerløs til det sidste, råbte – ‘Heil Hitler’, da han blev ført op ad trappen. Fra skafottet råbte han: ‘Bolshevikkerne hænger jer allesammen næste gang’. Inden han faldt, mumlede han nogle ord til sin hustru.

Keitel og Jodl, der bar uniform, var preussiske officerer til det sidste. De gik sammenbidt mund og hagen skudt frem. – Keitel bad Gud se i nåde til ham og Tyskland og råbte: ‘Jeg følger mine sønner. Alt for Tyskland’. – Jodl rettede sig op og råbte: ‘Jeg hilser dig, mit Tyskland’.

Efter Keitels henrettelse indtrådte der en pause, og den amerikanske oberst, der ledede nattens operationer, gav de tilstedeværende tilladelse til at ryge, hvorefter cigaretterne kom frem. Kl. 1.30 blev cigaretterne beordret bort, og kl 1.38 kom gestapochefen Kaltenbrunner op på skafottet. Han syntes at have klædt sig på i en fart og bar ikke slips. Hans sidste ord var: ‘Jeg har tjent mit tyske folk og mit fædreland med villigt sind. Jeg har gjort min pligt i overensstemmelse med mit fædrelands love. Jeg beklager, at der er blevet begået forbrydelser, som jeg imidlertid ikke har nogen andel i. Held og lykke Tyskland’. Kl. 1.50 blev han erklæret død.

“Polens Slagter”, Hans Frank, der var blevet omvendt til katolicismen, gik ind i dødssalen med smil om munden og syntes at dø lykkelig i sin nye tro.

Skal ligene sænkes i havet ?
Ifølge ubekræftede meddelelser vil ligene af de henrettede i hemmelighed blive bragt til en tysk havneby i militærbiler. Det siges, at ligene vil blive bragt ud i rum sø og sænket i havet, og at der ikke officielt vil blive meddelt enkeltheder om dem. Derved vil fanatiske nazister blive forhindret i at foretage pilgrimsrejser til deres døde førere.

Under kategorien Historie

Indlæg skrevet af John d.24 oktober, 2008

7 Kommentarer

  1. Claus Heinrich oktober 25, 2008 13:26

    Der var sku kød på nyhederne den gang – lige på og hårdt og godt gengivet. Håber du kommer med flere brudstykker.
    Sjovt at der lige falder sådanne aviser i dine hænder 62 år senere

  2. John oktober 25, 2008 15:09

    I historiebøgerne er der kun plads til “overskrifterne”, hvilket jo også er klart nok. Men en avis fra selve dagen er fyldt med små detaljer, som jeg aldrig har hørt om før.
    Jeg vil senere, efter som datoerne dukker op, skrive om bla. ‘Hitler faldet i kamp’, ‘Danmark er atter frit’ osv. Artiklerne i aviserne er iøvrigt skrevet i en meget sober tone, taget i betragtning af, at det var en besættelsesmagt der havde lidt nederlag.

  3. Jan oktober 25, 2008 15:58

    Meget interessant artikel. Men altså John, vi er ikke så barnlige, at vi behøver vente til diverse datoer dukker op. Vi kan nemt sluge dem, lige så hurtigt som du kan skrive dem.

    Det samme siger jeg til min lille datter hvert år op til jul. Altså at jeg vil have julegaverne før jul, fordi jeg ikke er så barnlig at jeg behøver vente til jul. Godt nok vinder mit argument aldrig gehør, mon det gør overfor dig?

  4. John oktober 25, 2008 17:16

    Jamen det gør de da :) Så “drysser” jeg dem på lige så stille hen af vejen. Det bliver desværre ikke i kronologisk rækkefølge, da jeg har opdaget, at der også er en artikel om domsafsigelsen i Nürnberg. Den kommer så næste gang.

  5. Oza oktober 25, 2008 17:17

    Hej John. Spændende med “gamle” nyheder, især fra 2. verdenskrig, som er en af mine helt store interesser. Jeg vil følge med i, hvad du udgiver næste gang! :)

  6. rocKetBrother oktober 25, 2008 17:32

    Tilslutter mig det udsagn at der godt nok var detajler på i de gamle aviser! Efter min mening skulle de gamle drenge dog ikke henrettes: Det de blev kendt skyldig i kan og kunne ikke betales med deres liv – kun en enkelt af de store slap for dødstraf: Rudolf Hess. Han måtte heldigvis friste of afslutte sit liv i en celle. På den anden side nyttede det jo ikke noget, der findes stadig mere ned no af den slags – vel etableret og de har endda igen fået fået noget at sige i politiken.
    At den gamle Nazi-ledelse oven i købet fik lov til at frembringe deres sidste ord, vidner om at sejrsmagterne ikke var af sammen slags som dem de henrettede:
    Hvor mange mennesker fik ikke lov at sige deres sidste ord under de brunes tid? Og hvis: Hvor mange af dem blev hørt af os andre, mange år efter krigen?

  7. John oktober 26, 2008 21:28

    Tak for jeres kommentarer.

    Jeg ved, at der er mange der interesserer sig for 2. verdenskrig. Og til en orientering, så er der mange uddybende udsendelser på DR2 om emnet (hvis I altså ikke allerede ved det)

Skriv en kommentar

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet men skjult)

Webside

Kommentar

Flere indlæg

Næste indlæg: Dagens ret: CSS