Fortsættelse af artikler fra Anden Verdenskrig under kategorien: Historie.

(Onsdag den 2. oktober 1946)
En for en førtes krigsforbryderne ind og fik deres dom. – Hess, Funk og Raeder fik livsvarigt fængsel.

I går eftermiddag afsagtes ved Krigsforbryderdomstolen i Nürnberg de domme over Hitler-Tysklands spidser, som verden har ventet på i så mange måneder. 11 af de 21 på anklagebænken dømtes til døden ved hængning, og den samme straf dømtes in absentia – dvs. i sit fravær – Martin Borman. Franz von Papen, Hans Fritsche og Hjalmar Schacht frifandtes.

Der blev afsagt kendelse om, at de tre frikendte skal løslades, så snart retsforhandlingerne er afsluttet, men det sovjetrussiske medlem har afgivet dissentierende votum mod frifindelsen ud fra den anskuelse, at de skulde have været dømt og ikke frifundet. Samme dommer afgav også dissenterende votum i dommen mod Hess. Han var af den anskuelse, at Hess skulle have været dømt til døden og ikke dømt til livsvarigt fængsel.

De fire anklagepunkter:
1. Forbrydelser mod freden.
2. Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
3. Krigsforbrydelser.
4. Forbrydelser mod menneskeheden.

Da dommen blev forkyndt
Da dommen blev afsagt efter frokostpausen, blev Gøring som den første sendt ind. Hans hovedtelefoner måtte udskiftes, før han kunne påhøre dommen. Lord Justice Lawrence indledede med den officielle formel: ‘På grundlag af de anklagepunkter, som De er erklæret skyldig i, dømmes De ..’ Her fulgtes Gørings fulde navn ’til døden ved hængning’.

Gøring blev hurtigt ført ud, og umiddelbart efter blev Hess ført ind for at  få forkyndt, at han var dømt til livsvarigt fængsel. Hess nægtede at tage hovedtelefonerne på , da dommen blev oplæst. Efter oplæsningen førtes også han hurtigt ud, og derefter blev de øvrige anklagedes ført ind med to til tre minutters mellemrum. En enkelt, von Neurath, der var kendt skyldig i alle fire anklagepunkter, slap mærkeligt nok med 15 års fængsel.

De tolv dødsdomme
Motiveringen for de tolv dødsdomme er følgende:

Chefen for det tyske luftvåben, Hermann Gøring
Kendes skyldig i alle anklagepunkter og fandtes at være den mest dominerende skikkelse inden for nazipartiet. Han var primus motor i de krige, Tyskland førte.

Chef for værnemagtens overkommando, Generalfeltmarskal Keitel
Kendtes skyldig i alle anklagepunkter. Han fastsloges at have bestemt, at russiske krigsfanger skulle anvendes indenfor krigsindustrien i Tyskland.

Udenrigsminister Joachim von Ribbentrop
Spillede, udtaler retten, en betydningsfuld rolle i Hitlers endelige løsning af jødespørgsmålet. Han var en så stor beundrer af og tro tilhænger af Hitler, at han aldrig nærede tvivl om førerens udtalelser om, at han ønskede fred og ikke omgikkes med planer om en agressiv handling.

Rigsminister Alfred Rosenberg
Nazismens “filosof”, var leder af en organisation, hvis agenter deltog i de nazistiske intriger i alle dele af verden. Han havde kendskab til den brutale behandling og terroren mod folkene i Øst-Europa.

Chef for sikkerhedspolitiet og Himmlers stedfortræder, Kaltenbrunner
Aktiv i de nazistiske intriger mod Østrig og blev leder af SS i Østrig. Retten erklærede, at han har været kendt med forholdene i koncentrationslejrene. Han har utvivlsomt aflagt besøg i Mauthausen og overværet henrettelser der. Han har selv givet ordrer til henrettelse af fanger i disse lejre. Kaltenbrunner var ikke anklaget for punkt 2. Af de øvrige frifandtes han for 1, men kendtes skyldig i 3 og 4.

Generalguvernør over Polen, Hans Frank
Dommeren udtalte, at der ikke forelå tilstrækkelig bevis om, at han havde haft kendskab til den fælles plan om sammensværgelse, så retten kunne kende ham skyldig. Frank var kun anklget for punkterne 3 og 4, og dem blev han dømt efter.

Protektor for Bøhmen-Mæhren, Wilhelm Frick
Var indenrigsminister fra 1933 til 1943, var nært knyttet til det nazistiske parti lige fra Münchenkuppet. Som indenrigsminister oprettede han koncentrationslejrene og han bærer hovedansvaret for at have deporteret hundredetusinder af jøder fra sit område til gaskamret i Auschwitz.

Gauleiter Streicher
er, hedder det i domsbegrundelsen, en hårdnakket nazist, der har støttet Hitler i hovedpunkterne af denne politik. Han har altid tilhørt Hitlers inderkreds. Han inficerede det tyske sind med antisemitisme og ophidsede det tyske folk til at omsætte denne i praksis. Streichers opfordring til mord og udslettelse på et tidspunkt, da jøderne i Østeuropa blev dræbt på den frygteligste måde, er klart bevist. Streicher blev kendt skyldig efter punkt 4, men frikendt for punkt 1, der var det eneste af de andre anklagepunkter, han var sat under anklage for.

Chefen for Arbejdstjenesten, Fritz Sauckel
Udnyttede systematisk arbejdskraften i de besatte lande. Han gav myndighederne ordre til at udstede dekreter, hvorved disse landes borgere blev tvunget til at yde slavearbejde i Tyskland. Der er ingen tvivl om, siger retten, at Sauckel var den øverste myndighed over strømmen af tvangsudskrevne arbejdere. Han var klar over de metoder, der anvendtes, og støttede dem kraftigt. Der foreligger bevis for, at Sauckel ledede det program som også omfattede deportation af slavearbejdere, hvorved 5 millioner mennesker blev udsat for grusomheder og lidelser. Sauckel blev ikke kendt skyldig i anklagepunkt 1 og 2, men i 3 og 4.

Stabschef, general Jodl
var, udtalte retten, en af de vigtigste planlæggere af krigen og i stor udstrækning ansvarlig for operationernes forløb. Han deltog i planlæggelsen af krigen mod Grækenland og Jugoslavien, og deltog i alle konferencer, der gik forud for invationen i Rusland. Han undertegnede også ordren om at skyde kommandotropper og krigsfanger. Det første udkast til denne ordre blev udarbejdet af hans stab.

Rigskommissær for Holand, Seyss-Inquart
blev kendt ikke-skyldig i anklagepunkt 1, men skyldig i 2, 3 og 4. Han havde forberedt erobringen af Østrig. Han vedgik under forhørene, at 1500 mennesker var blevet dømt til døden under hans styre i Holland.

Lederen af Rigskancelliet, Martin Bormann
som man ikke ved enten: han er død eller levende, blev in absentia også idømt dødsstraf.

De dømte er nedtrykte
Den amerikanske psykiater. Dr. G.M. Gilbert, der har talt med de dømte nazister efter dommen, udtaler, at de gennemgående var nedtrykte. De, der var idømt fængselsstraffe, syntes ligeså uligevægtige som de, der var dømt til døden. Årsagen til generalernes nedtrykthed var øjensynlig tanken om rebet.
Da Ribbentrop forlod anklagebænken, var han sin skyld fuld bevidst, og sagde: Jeg er blevet dømt til døden, jeg fortjente det, og jeg ventede det. Streichers dom gjorde ikke meget indtryk på ham. Han er stupid og hårdhudet, udtaler psykiateren.

Under kategorien Historie