Det kan være og er meget svært at finde arbejde i disse tider, men jeg var så heldig at få et ønskejob.

Efter at have være tilknyttet arbejdsmarkedet i næsten 30 år, blev “min” virksomhed ramt af krisen, og jeg har derfor gået ledig i et år.

Et år, hvor systemet nærmest har gjort en til, om ikke kriminel, så til stærkt mistænkeliggjort. Sendt en rundt i kostbare systemer/kurser, hvor man bla. skal tegne zoologiske haver på karton, bygge tårne af spaghetti og skumfiduser sammen med personer, der for nogles vedkommende kunne dokumentere, at de var i arbejde indenfor nærmeste fremtid, sidde ved en PC fra 8 til 15 i en måned for at tæppebombe arbejdsgiverne med ansøgninger, hvor det gælder om at faldbyde sin sidemand.

Jeg har læst i MetroExpress, at disse intetsigende kurser koster samfundet 11 milioner om dagen året rundt. Hvis disse millioner i stedet blev givet til skattelettelser for virksomhederne i Danmark, eller til reparation og vedligeholdelse af veje og bygninger, hvor mange arbejdspladser ville dette så ikke kunne give? Og hvor mange flere penge ville der ikke komme i omløb, der kunne sætte hjulene i gang?

Nok om brok. Nu til det positive.

Jeg søgte et ønske-job, via en annonce i avisen, blandt mange friske kolleger og unge mennesker tæt på min bopæl. Ikke en stilling til en høj løn, men en varieret arbejdsdag, der går lige fra IT til rensning af tagrender.

Til denne ene stilling var der ca. 530 ansøgninger – og jeg fik den.

Far er bare rigtig glad

Under kategorien Arbejde