Dine pensionsmidler bliver spist op af gebyrer

I forbindelse med mit nye arbejde tilgår jeg samtidig et nyt pensionsselskab (altså en pensionsindbetaling som typisk er en del af lønnen).
Hvad så med min indbetalte pension fra mit tidligere job? Dem kan jeg flytte med over i den nye ordning, eller bare lade dem stå – Valget er helt mit eget, fik jeg at vide af mit tidligere pensionsselskab. Det er også sandt nok, men.. Jeg havde ikke tænkt mig at flytte opsparingen, for om pengene står det ene eller det andet sted – det kan vel være hip som hap? Så hører jeg tilfældigvis i radioavisen, at mange unge, der ofte skifter job i forbindelse med før og efter studier, går glip af deres pensionsopsparing fordi de ikke flytter midlerne over til det sted hvor de pt. er ansat. Og hvorfor så det? Jo, fordi pensionsselskaberne opkræver et gebyr på typisk 6-800 kr. om året for at passe på vores penge.

Så har du  skiftet job, så sørg endelig for at få pensionsmidlerne flyttet med – inden de bliver spist op af gebyrer.

Under kategorien Arbejde

Indlæg skrevet af John d.13 maj, 2010

Skriv en kommentar

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet men skjult)

Webside

Kommentar

Flere indlæg