Pink Floyd har mere eller mindre været opløst siden Richard Wright og Roger Waters gik hver til sit i 1981. Pink Floyd har siden turneret uden Waters, men nu er det nok slut da Richard Wright desværre døde i denne uge. En gang siden har de alle fire spillet sammen, til Live 8 i London 2005. Mit håb var ellers at komme til at opleve et samlet Pink Floyd, da det må siges at være min favoritgruppe. Jeg har været til flere koncerter med dem rundt omkring i Europa, hver gang en kæmpe oplevelse. En koncert i Hamburg Stadtpark i 89 var helt speciel. Hvis du har set Pink Floyd’s lysshow og så kombineret med Guds egen fuldmåne stå bag ved scenen, virkeligt et flot syn, og så stilhed – indtil David Gilmour slår den første tone an til ‘Shine on You Crazy Diamond’. Det burde måske ha’ været Carl Nielsens ‘Tågen Letter’ hvis du forstår

En måned efter var det Venedig der stod for tur, scenen stod ude midt i vandet omkranset af en masse både. Det venetianske byråd havde henstillet til, at der ikke blev spillet med maks. lydstyrke, da der så var fare for sammenstyrtning af de gamle bygninger. Det samme byråd skulle nok havde tænkt på at stille ekstra toiletter op. En halv million tilskuere og nul toiletter. I 1990 var jeg til The Wall koncerten i Berlin, lidt af en skuffelse da det nok mest var stillet an til fordel for TV Nå, men jeg så koncerten siddende på taget af en kontrolpost, der jo kort for inden var i brug for at holde berlinerne på den ‘rigtige’ side af muren, lidt en mærkelig tanke. Aldrig har jeg set så mange folkeslag samlet på et sted som til den koncert. Parken i 94, også en kæmpe oplevelse.

Mit favorit album med Pink Floyd, ja det er (selvfølgelig) ‘The Dark Side of The Moon’, men ellers så kommer ‘Animals’ snigende ind på en anden plads. Tak til Pink Floyd for nogle rigtig gode oplevelser.

Et blillede taget i 1989

Under kategorien Musik