Hvem skulle have troet, at pladespilleren igen er på fremmarch! Det er ikke desto mindre tilfældet. I dag var jeg et smut forbi HIFI-Klubben, for der var et par nye B&W højttalere jeg lige skulle savle lidt over. Og hvad står der så på hylden foran mig – tre forskellige pladespillere. Havde nogen får tyve år siden påstået, at pladespilleren igen en dag ville blive populær, så havde vedkommende nok blevet erklæret mentalt forstyrret.

Jeg ejer ikke en pladespiller mere, men kan da stadig mindes min første, som iøvrigt var brugt. Jeg havde allieret med min bror som vejleder, og vi traskede byen tynd for at finde en rimelig god pladespiller. Nu var det jo begrænset hvor avanceret den måtte være, for der var ikke meget tilovers af en lærlingeløn når der også skulle være penge til øl og cigaretter

Valget faldt på en Phillips som kostede ca. 400 kr. (1980). Egentlig ville jeg gerne have købt en pladespiller med stroboskopskive. Og hvad er så lige det? Jo det er en rillet pladetallerken, der via en lille lampe fortæller om omdrejningstallet er korrekt. Et synsbedrag, der får de små riller til at stå stille når omdrejningerne passer – 45 / 38. Det så lidt tjekket ud, men blev iøvrigt  kort efter afløst af en elektronisk omdrejningskontrol.

Nu er der jo ikke meget ved at købe en pladespiller, hvis der ikke er noget musik at sætte på den. Så min første LP blev Meat Loaf´s Bat Out Of Hell. Et album fra 1977, hvor tekst og musik for størstedelen er skrevet af Jim Steinman. Bat Out Of Hell kommer i gennem hele den amerikanske ungdom, på ca. 45 minutter. Meat Loaf (Marvin Lee Aday) var pga. hans store korpus kendt for at skulle have ilt mellem numrene når han gav koncert. Bat Out Of Hell er stadig et køb værd, hvis du en dag falder over den.

I 1985 købte jeg min første CD-afspiller, en Pioneer til 4200 kr, som var en pæn sjat penge. Det var så skrabet en model, at den kun kunne vise hvilket nummer på skiven man var nået til i form af røde lysende digitaltal. Nå, men nu var det så slut med at høre ridser, eller næsten. CD-afspilleren havde en mani med at “stå  i stampe” hvis der var den mindste smule urenheder på skiven. Det var især et problem, når jeg skulle sammensætte et casettebånd. En dag blev det for meget, så jeg trykkede på ‘Open’ og skuffen kørte ud, hvorefter jeg stak den en knytnæve, og min første CD-afspiller var afgået ved døden.

Min bror arbejdede i Norge under det store olie-eventyr (1987), og han bevilgede mig et stort rentefrit lån, som jeg omsatte i et habilt stereoanlæg, købt i HIFI-Klubben, hvor jeg har handlet lige siden.

I 1990 solgte jeg alle mine LP’er, men har siden købt de bedste albums igen på CD.

Hvad var dit første musikalbum ?

Under kategorien Musik