Så var der jo lige en god film på DR1 i går. Rob Roy. En film som jeg har set flere gange og som jeg nok aldrig bliver træt af. Rollelisten er jo også stjernebesat: Liam Neeson, der også er kendt for ‘Schindlers Liste‘, Jessica Lange, også kendt for sit samspil med Jack Nicholson i filmen ‘Postbudet Ringer Altid To Gange’, og så selvfølgelig John Hurt, der nok er en af verdens bedste skuespillere. Skurken i filmen, Tim Roth, leverer en fremragende præstation som mesterfægteren, Cunningham, der er total følelsesforladt. Måske undskyldt af en opvækst uden omsorg. Tim Roth kan i skrivende stund ses i serien ‘Lie To Me’, som sendes på TV2.
Inden der går alt for meget Ole Bogart i den, så er det faktisk musikken fra filmen, der får mig til at skrive dette indlæg. Filmen indeholder en del keltisk sang, og det fik mig til at tænke på nummeret ‘Si Do Mhaimeo’. (Er ikke med i Rob Roy)
Lyt selv. Er det ikke bare flot?
Under kategorien Film
Indlæg skrevet af John d.10 januar, 2010