Slut med SPAM i dine mails – Thunderbird

Bliver du dagligt bombarderet med spam-mails så er der et godt alternativ til dit standard-mailprogram som jeg formoder er Outlook Express, nemlig Mozilla Thunderbird.

Egentlig er du sikkert glad og fortrolig med dit nuværende mail-program så det vil du helst beholde, og det kan du roligt gøre der er nemlig intet ‘forbudt’ i at installere endnu et post-program, hvor du så feks. henter dine firma/forenings -mails til, da det jo oftest er spam der bliver sendt fra hjemmesidernes mailadresse, og lader ægtefællen beholde sine i det oprindelige program.

Jeg giver her en lille hurtig guide til hvordan du bærer dig ad. Det er altsammen nærmere forklaret i de links der følger:

Først skal du jo downloade Mozilla Thunderbird, som er på dansk og ganske gratis. Du bliver ved opsætningen spurgt om du vil bruge Thunderbird som standard mail-program, det behøver du som nævnt ikke. Du vil også blive spurgt, om du vil have kopieret dine mail-konti fra f.eks Outlook over til Thunderbird. Her vil jeg anbefale at du siger ‘Ja’, du kan altid senere vælge enkelte mailadresser fra igen.

Hvordan finder Thunderbird ud af om det er spam du modtager? Den aflurer afsenderens adresse og vurderer bla. der ud fra om det er spam. Skulle den smide en mail i ‘Spam-kurven’ som egentlig ikke skulle havne der – ja, så kan du hente den igen, og markerer den som ‘Ikke spam’. Kim Ludvigsen har  lavet en god hjemmeside om Thunderbird, som bærer dig igennem på hænder og fødder.

Til sidst vil jeg lige vise dig, hvordan du markerer en mail som værende Spam i form af et billede af min indbakke, som modtager ca. 80-100 spam-mails om ugen (det er endda vist billigt sluppet). Du markerer den indkomne mail og trykker på knappen ‘Spam’ (1), dernæst trykker du på ‘Slet’ (2). Næste gang afsenderen skriver en ‘hilsen’ til dig, ryger mailen direkte i mappen ‘Spam’.  God fornøjelse med “den lille blå fugl”. Du bliver helt sikkert glad for den.


Under kategorien IT

Indlæg skrevet af John d.9 oktober, 2008

Tags:

Skriv en kommentar

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet men skjult)

Webside

Kommentar

Flere indlæg